Referat af bestyrelsesmøde nr. 3 for VUC Bornholm
Dato: Tirsdag den 26. juni 2007 kl. 18.15
Sted: VUC Bornholm, lokale 12
Til stede: Henrik Espersen, Lene Dahn Winther, Christian Christiansen, Kirsa Ahlebæk, Henry
Schou Madsen, Kjeld Carlsen og René Bloch.
Fraværende: Lis Maahr, Pia Jensen
Desuden deltog Finn Pedersen som daglig leder, Gorm Christensen assisterede med
referatet, Dorthe Hendriksen som gæst, samt John Andersen som økonomiinspektor.
Dagsorden: Udsendt d. 19. juni 2007
1. Sidste mødereferat (bilag 1)
2. Orientering siden sidst og temadag bl.a. om visioner og mål
3. 5 mdr. regnskab og prognose 2007 samt UVM-tilskud (bilag 2)
4. Åbningsbalance (bilag 3a, 3b)
5. Tilmeldingsstatus og skærpede krav til holdoprettelsen (bilag 4)
6. Fremtidig ledelsesstruktur
7. Strategiplaner: Studievejlederne (bilag 5)
8. Bemyndigelse til formanden for at forhandle ansættelsesforhold
-herunder tillæg for arbejdet med kommunalreformen.
9. Procedurer i forbindelse med ansættelser mv. (bilag 6)
10. Bestyrelseshonorarer
11. Evt.
Ad. 1: Sidste mødereferat (bilag 1)
Godkendt uden bemærkninger
Ad. 2: Orientering siden sidst og temadag bl.a. om visioner og mål
- Dialogforum
Finn Pedersen orienterede om, at han trods vanskeligheder med samarbejdet i
arbejdsgruppen om de gymnasiale ungdomsuddannelser under Dialogforum fortsætter
som formand for arbejdsgruppen.
- Generalforsamling i VUCB
Henrik Espersen kommenterede sine noter fra generalforsamlingen i VUCbestyrelsesforeningen,
som han tidligere havde udsendt. Signalerne fra
generalforsamlingen peger på, at VUC vil bevæge sig i en retning, hvor de sociale
kompetencer vil få stadig stigende betydning i forhold til de faglige.
Henrik Espersen blev valgt som suppleant til bestyrelsen.
På AVU- og FVU-områderne vil der snart komme nye love. For FVU betyder det bl.a. at
timetallene udvides fra 60 til 80 lektioner og at engelsk og it kan indføres som FVU-fag.
Frafaldet på hf-2 bekymrer på landsplan. Det overvejes at intensivere introforløb og
forsøge sig med følordninger.
Efteruddannelse skal i stigende grad tilpasses grupper uden uddannelse for at
opkvalificere arbejdsstyrken. Hidtil har efteruddannelse primært været beregnet for
uddannede.
Der er en total mangel på statistikker, som kan bruges ved sammenligninger mellem
VUCer. Det burde f.eks. være muligt at undersøge, hvordan 95 % -målene bliver opfyldt
rundt omkring.
- Kompetencecentre
René Bloch orienterede om at der skal etableres 20 kompetencecentre i landet. Et af dem
skulle gerne ligge på Bornholm. VUC, BHES, SOSU og erhvervscenteret arbejder pt.
sammen om et forsøg på at etablere et kompetencecenter.
- Ansættelse:
Lars Jørgensen er blevet ansat som engelsklærer på hf.
- Visioner og mål:
”Visioner og mål”-debatten udskydes til personalet har haft sin temadag om emnet.
Ad. 3: 5 mdr. regnskab og prognose 2007 samt UVM-tilskud (bilag 2)
John Andersen gennemgik den udsendte resultatopgørelse og hæftede sig ved:
- der kan forventes et underskud på ca. kr. 138.000 for hele året
- VUC kan regne med, at få en stor del af de kr. 648.000 tilbage, som er beregnet til
udligningsordning, hvorved underskuddet vendes til et overskud.
- alle oprettede hold er beregnet med totale udgifter, men kun med indtægter i forhold til
- de kursister, der på beregningstidspunktet var indskrevet. Kursister, der indskrives senere, vil
udelukkende medføre forøgede indtægter
Ad. 4: Åbningsbalance (bilag 3a, 3b)
Åbningsbalancen er udarbejdet på revisors anvisninger. Den negative åbningsbalance skyldes at:
- VUC ejer ingen bygninger
- der er ikke værdisat inventar, da ingen genstande eller klassesæt beløber sig til min.
Kr. 25.000,- excl. moms.
- VUCs feriepengeforpligtelse er medregnet og påvirker åbningsbalancen negativt.
Ad. 5: Tilmeldingsstatus og skærpede krav til holdoprettelsen (bilag 4)
Tallene for tilmeldinger ser ikke værst ud.
Når der alligevel er lidt skepsis, hænger det sammen med, at frafaldet har vist sig at være lidt for højt.
Måske kan de lave tilmeldingstal på AVU skyldes dels, at unge i dag melder sig senere end tidligere, dels
at mange ansøgere til især AVU trin 1 er bogligt svagere end tidligere og derfor i højere grad skal
støtteses i udarbejdelsen af deres ansøgning. Det kan holde nogle tilbage fra at søge ind.
På baggrund af tallene drøftede bestyrelsen, hvorledes tilmeldingsprocedurerne kan forenkles og evt.
gøres mere tilgængelige evt. via hjemmesiden.
Samarbejde med BGs og SOSUs studievejledere og administrationer i sommerperioden blev nævnt som
en mulighed for, at alle der henvender sig i sommerferien kan få en besked med det samme.
Beregninger, der inddrager de forskellige parametre, som ligger til grund for indtægter og udgifter i
forbindelse med afviklingen af undervisningen på et VUC-hold, viser, at den gennemsnitlige
holdstørrelse ved starten af året bør være 20 – 22 kursister.
I den forbindelse bliver det fremover endnu mere påkrævet end tidligere, at der arbejdes målrettet på at
få reduceret kursistfrafaldet.
Ad. 6: Fremtidig ledelsesstruktur (punktet blev behandlet efter punkt 7)
Efter 1. august skal ledelsen reorganiseres.
Finn Pedersen vil på et personalemøde/en pædagogisk dag d. 27. august lægge op til fordomsfrie
drøftelser af den fremtidige ledelsesstrategi og – struktur med alle personalegrupper.
Institutionens økonomi skal sammen med ideer fra medarbejderudviklingssamtaler, behov for f.eks.
fastholdelse af kursister, markedsføring, projektplaner danne baggrund for drøftelserne om den
fremtidige ledelsesstruktur.
Ad. 7: Strategiplaner: Studievejlederne (bilag 5)
Lene Dahn Winter gennemgik baggrunden for tilblivelsen af studievejledernes strategiplan.
Bestyrelsen roste vejledernes udspil og tilkendegav, at den var enig i, at
- der skal udarbejdes forskellige former for markedsføring til forskellige målgrupper
- samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner skal fremmes
- sagsbehandlere og UU skal inddrages som aktive medspillere for at sikre en større søgning til VUC
- nye initiativer og uprøvede muligheder skal undersøges
- markedsføringen skal intensiveres og nye metoder skal forsøges. Der afsættes kr. 50.000,- til
markedsføring frem til starten af skoleåret. Ledelsen bemyndiges til at finde anvendelse for midlerne.
Ad. 8: Bemyndigelse til formanden for at forhandle ansættelsesforhold
- herunder tillæg for arbejdet med kommunalreformen.
Ministeriet har godkendt, at Finn Pedersen har dobbelt ansættelse.
Henrik Espersen bemyndiges af bestyrelsen til at forhandle Finn Pedersens ansættelsesforhold.
Ad. 9: Procedurer i forbindelse med ansættelser mv. (bilag 6)
Teksten i det udsendte bilag skal drøftes i MED-udvalget (som snarest skal erstattes af en SU) på det
næste møde.
Punktet tages op på næste bestyrelsesmøde.
Ad. 10: Bestyrelseshonorarer
Finansministeriet har behandlet forespørgslen om Kjeld Carlsens bestyrelseshonorar, og
svaret er, at han som formand for en lokal interesseorganisation ikke kan oppebære bestyrelseshonorar.
På forrige møde besluttedes det, at bestyrelseshonorarer udbetales én gang årligt. En fejl i
administrationen har bevirket, at formandshonoraret er blevet udbetalt månedsvis. Bestyrelsen ændrer
sin beslutning, så formandens honorar udbetales månedsvis, mens øvrige honorarer udbetales som
vedtaget tidligere.
Ad. 11: Evt.
Finn Pedersen beklager og undrer sig over, at de elektronisk udsendte bilag kun tilgår visse
bestyrelsesmedlemmer i begrænset omfang.
Den elektroniske udsendelse forsøges endnu en gang, og bestyrelsesmedlemmerne bedes reagere
hurtigt over for Finn Pedersen, hvis de savner bilag i udsendelsen.
Mødet sluttede kl. 20.32
Bestyrelsen for VUC Bornholm:
_________________________________
Henrik Espersen, formand
_________________________________
Kirsa Ahlebæk
_________________________________
René Bloch
_________________________________
Kjeld Carlsen
_________________________________
Lene Dahn Winther
VUC Bornholms daglige leder og ansvarlig for
referatet
_________________________________
Finn Pedersen, rektor
_________________________________
Henry Schou Madsen
_________________________________
Christian Christiansen
(uden stemmeret)
_________________________________
Lis Maahr
_________________________________
Pia Jensen
(uden stemmeret)