Referat af bestyrelsesmøde nr. 8 VUC Bornholm
Sted: VUC Bornholm, lokale 5
Til stede: Kirsa Ahlebæk, Christian Christiansen, Lone Bordinggaard, Roar Schou og René Bloch.
Finn Pedersen deltog som daglig leder, John Andersen deltog som gæst, og Lene Dahn Winther assisterede med referatet.
Afbud fra: Henry Schou Madsen og Kjeld Carlsen
Lis Maahr og Patrick Andersen
Ad 1 Sidste mødereferat (Bilag 1) + referat fra bestyrelsesseminariet
Det blev besluttet, at der fremover udarbejdes et beslutningsreferat til offentliggørelse på hjemmesiden og et mere fyldestgørende til internt brug.
"Hvad kan bestyrelsen bruge ESB-undersøgelserne til" skal på dagsordenen til næste møde.
Ad 2 Orientering siden sidst
- 1 lærer har haft plejeorlov.
- 2 hf-lærere har sagt op pr. 31/7-08 for at søge nye udfordringer.
- Der har været fælles stillingsopslag til VUC og BG. Blandt ansøgerne har der ikke været nogen som udelukkende ønskede at undervise på hf. Men det er lykkedes at få kabalen til at gå op.
- I næste kursusår kommer der to nye hf-klasser. Således får vi 4 hf-klasser på VUC. Det betyder, at der vil være 30-40 lærere fra BG, der skal undervise på VUC.
- 1 AVU-lærer går på efterløn 1/8-08. Der er ansat en nyuddannet lærer i stillingen. Desuden vil der blive ansat nogle lærere på timebasis til at tage timerester.
- På BG får alle lærere en bærbar computer, hvilket løser problemerne med pc-lærerarbejdspladser. VUC lærerne har fået samme tilbud om bærbare computere. Der har dog ikke umiddelbart været interesse for det.
- Bestyrelsen anbefalede, at det blev taget op i SU.
-
Ad 3. Budgetopfølgning pr. maj 2008 VJA
(orientering) - Bilag 2
- herunder tilmeldingsstatus pr. 17/6-2008 (Bilag uddelt på mødet)
- Bestyrelsen ønsker kun at fåforelagt nogle få nøgletal uden så mange detaljer + lidt fakta om årskursister. Det vil blive tilpasset ved næste budgetopfølgning.
- Likviditetsoversigt for VUC Bornholm for perioden 1/1-2007 - 31/5-2008 blev udleveret og gennemgået
- Opgørelse over kursister for VUC Bornholm i 2007 og 2008. blev udleveret. Opgørelsen viser, at der har været en aktivitetsnedgang i 1. og 2. kvartal 2008 i forhold til 2007 og i forhold til budgettet. Aktivitetsnedgangen har været på AVU, mens der på hf har været en lille stigning. Årsagen til aktivitetsnedgangen: færre edb-hold/kursister og naturfagshold/kursister.
- Der blev udleveret oversigt over antal tilmeldinger til næste kursusår - med omregning til årskursister. I forhold til sidste år på samme tidspunkt er der færre tilmeldinger på hf, mens der på AVU er flere end sidste år.
- Bestyrelsen støtter, at VUC har en kantine, selvom den er en udgift.
Ad 4 Driftsoverenskomster
Bestyrelsen godkendte de indstillede driftsoverenskomster med AOF og Kommunikationscentret
Ad 5 Opfølgning på dialogmødet om Bornholms fremtidige institutionsstruktur - Bilag 3
- Formanden orienterede fra mødet.
- På dialogmødet var der enighed om, at man gerne vil være med til at se på, hvordan man kan skabe fagligudvikling. - Dette bakker bestyrelsen op.
- Når arbejdsprocessen går i gang i august/september vil bestyrelsen diskutere delelementerne.
Ad. 6 Administrative fællesskaber
Der blev orienteret fra gruppens arbejde:
- Der arbejdes på at få en bornholmsk løsning med et mindre sparekrav pr. årskursist.
- Der er iværksat en undersøgelse blandt det tekniske og administrative personale på VUC, BG, Erhvervsskolen og Sundheds- og sygeplejeskolen, om hvor meget tid, der bruges på de forskellige opgaver. Dette er gjort for at kortlægge, hvor meget tid der bruges på de opgaver, som tænkes at skulle indgå i et administrativt fællesskab og de der skal blive på institutionerne. Er ved at undersøge og sammenligne m²-priser på rengøring.
- Der arbejdes på at udarbejde et sparekatalog.
Andre sparemuligheder blev diskuteret.
Ad. 7 Evt.
.
Mødet sluttede kl. 19.15
Bestyrelsen for VUC Bornholm:
_________________________________
Kirsa Ahlebæk, formand
_________________________________
René Bloch
_________________________________
Kjeld Carlsen
_________________________________
Henry Schou Madsen
_________________________________
Roar Schou
_______________________________
Christian Christiansen
_________________________________
Lone Bordinggaard
(uden stemmeret)
_________________________________
Lis Maahr
_________________________________
Patrick Andersen
(uden stemmeret)
VUC Bornholms daglige leder og ansvarlig for referatet
_________________________________
Finn Pedersen, rektor