FVU-Matematik

FVU-matematik er et gratis tilbud til alle, som gerne vil blive bedre til at regne og bruge enkle matematiske regler.  

Gennem undervisningen bliver du bedre til at forstå de tal, du møder i dagligdagen. Undervisningen tager udgangspunkt i hverdagssituationer og de ønsker, kursisterne har.  

FVU-matematik er inddelt i 2 trin. Du kan gå til prøve efter hvert trin.  

Inden du begynder på undervisningen, bliver du testet, så du kommer på det rigtige trin.  

Du får ikke karakter, men bestået/ikke bestået.  

 

I FVU-matematik lærer du:

  • at lægge sammen, trække fra, gange og dividere
  • at forstå og regne med kommatal
  • at forstå og bruge brøker som ¼ og ½
  • at forstå og regne med procenter, fx 10%, 25%, 50%
  • at aflæse, forstå og fremstille enkle tabeller og diagrammer
  • at overskue og tegne mønstre og figurer
  • at omregne fra fremmed valuta til danske kroner
  • at måle og beregne arealer og rumfang og meget mere