Almen voksenuddannelse AUV er et tilbud til unge voksne og til erfarne, som ønsker at forbedre deres kundskaber. Undervisningen er tilrettelagt som enkeltfagsundervisning, og det er muligt at tage et eller flere fag ad gangen.
Der er undervisning i fag på 5 niveauer: basisniveau, niveau G (svarer til 9. klasse), niveau F, niveau E (svarer til 10. klasse) og niveau D.
Klik her for at se, hvilke fag vi tilbyder.
På niveau G og D afsluttes fagene med en prøve.
På basisniveau, niveau F og niveau E afsluttes fagene med en anden form for faglig dokumentation.
Inden du starter på almen voksenuddannelse, kommer du til en samtale om dine uddannelsesønsker og forudsætninger.
Som noget nyt har du fra den 1. august 2009 mulighed for at afslutte et avu-forløb med en almen
forberedelseseksamen, der sikrer dig optagelse på den 2-årige hf-uddannelse.
Du kan også tage den nye eksamen, selv om du ikke vil læse videre på hf.
For at tage en almen forberedelseseksamen skal du bestå prøver i fem fag.
De fire af fagene er altid:
dansk D eller dansk som andetsprog D
matematik D
engelsk D
naturvidenskab G eller D
Derudover vælges et fag på niveau G eller D:
enten historie eller samfundsfag eller tysk eller fransk
Hvis du ikke vil anvende den nye almen forberedelseseksamen som adgang til hf-uddannelsen, har du mulighed for at vælge fjerde og femte fag mellem tilbudsfagene.
Der er prisændringer for deltagerbetaling,
nogle er gældende fra 1, januar 2011,
andre først fra 1. juli 2011.
Dansk, matematik, engelsk, naturvidenskab, historie, samfundsfag, tysk, fransk og dansk som andetsprog
koster 110 kr. pr. niveau.
De øvrige fag koster 1.100 kr. pr. niveau.
Hvis man læser to niveauer i samme fag lige efter hinanden inden for et kursusår, betaler man kun for det ene niveau.
Ændringer gældende fra 1.juli 2011
Kortuddannede efterlønsmodtagere og alderspensionister skal betale 750 kr. mere pr. niveau.
For kursister som har en videregående uddannelse vil det formentlig gælde, at man skal betale fuld deltagerbetaling. Det betyder, at et niveau vil komme til at koste mellem ca. 4.500 kr. og ca. 16.900 kr.